Kostvejledning

Nye kostvaner skal være til at leve med!

I en kostvejledning tager jeg udgangspunkt i din situation og dine personlige behov, så de passer ind i din hverdag. Vi udarbejder i fællesskab en plan som passer til dine mål og ønsker.

En personlig plan giver dig redskaberne til en sikker kostændring. Den vil give dig et overskueligt billede af portionsstørrelser og sammensætning af måltider.
Ved at tage udgangspunkt i kostens indvirkning på kroppen kan jeg inspirere og vejlede mennesker i alle aldre til en sundere kost og bedre levevis.

Ærlighed og motivation er vigtig, når vi indgår et kostændringsforløb. Det meget vigtigt du er ærlige omkring dine madvaner og hvad der falder dig svært. Mit mål er at hjælpe dig på den bedst tænkelige måde (ikke dømme).
Det er en lang proces at ændre sine kostvaner og de fleste vil opleve mange op-og nedture.

Jeg kommer også gerne på hjemmebesøg, hvis det passer bedre, dog vil der være køretillæg uden for Svendborg (se under pris)

“Vis mig jeres køkken og jeres køleskab”
Det kan være svært at vide, hvad man skal kigge efter, når man handler. Ofte kommer man i tvivl om, hvad der er sundt, og mindre sundt. Denne vejledning tager udgangspunkt i en gennemgang af de råvarer, familien har i køle- og køkkenskabene. Med udgangspunkt i det snakker vi om, hvad der er god og fornuftig mad for netop jeres familie. Med udgangspunkt i familiens dagligdag og sammensætning får I konkrete ideer og råd til alle dagens måltider. Der kan aftales opfølgende besøg med vejledning i, hvordan der tages hensyn til individuelle behov i familien.

Jeg kommer også gerne udenfor Svendborg dog mod køretillæg (se under pris)